mommes bryghus

DIN MJØDBRYGGER SIDEN 2020

hvem er vi?

Året var 2020 og Danmark var lukket ned. Det gav far og søn liv og blod på tanden til at give sig i kast med en æld gammel tradition, som selv vikingerne gjorde brug af. Mjødbrygning. Små 20 liter blev det til i første omgang, men drømmen om mere hang ved. Der var mange smage der skulle afprøves, emballager der skulle designes og procenter der skulle smages af venner og familie. Her 2 år senere er drømmen endnu ikke stoppet med at vokse, og det samme er det lille bryghus lokaliseret i Hørve, hvor far og søn kender enhver på egnen. Derfor er honningen altid hentet frisk og nyslynget, fra den lokale biavler i Eskebjerg.

vores mjød
blåbær
blåbær mjød

Blåbærrenes milde og søde smag harmonerer formidabelt med den frisk tappede honning fra Eskebjerg. 

Nydes bedst afkølet eller til drinks.

Ingredienser: Vand, honning, gær og blåbær.

jordbær mjød

De hjemmedyrkede jordbærs friskhed afspejles godt i denne mjød. Nyd den søde men lidt syrlige jordbærsmag der afbalanceres perfekt med den dejlige honning fra Eskebjerg.

Nydes bedst afkølet eller til drinks.

Ingredienser: Vand, honning, gær og jordbær.

jordbær
hylde
hyldeblomst mjød

Hyldeblomstens aroma kan godt minde lidt om stikkelsbær, med elegante noter af citrus og muskat. Hyldeblomsten arbejder dejligt sammen med honningen, og giver mjøden en lækker smag.

Nydes bedst afkølet eller til drinks.

Ingredienser: Vand, honning, gær og hyldeblomst.

vinter mjød

Vintermjød har en lækker smag af æble, vanilje, honning og en smule kanel, og er derfor en perfekt mjød til vintermånederne, honningen afbalancerer mjøden så den bliver blød og afrundet i smagen. 

Nydes bedst afkølet eller ved stuetemperatur.

Ingredienser: Vand, honning, gær, æble, vanilje og kanel.

vinter
jule
jule mjød

Julemjøden har en nydelig smag af appelsin, vanilje, honning, kanel og anis. Den søde men lidt bitre smag fra appelsinen, blandet med den søde blomstersmag fra honningen, gør denne mjød perfekt til risalamanden eller andre julesnacks, men den er også dejlig at nyde bare for sig selv.

Nydes bedst afkølet.

Ingredienser: Vand, honning, gær, appelsin, vanilje, kanel og anis.

 

mjødurt mjød

Mjødurten komplimenterer honningen fra Eskebjerg formidabelt, mens dens noter af spearmint, mandler og en smule kanel, giver mjøden en dejlig karakter.

Nydes bedst afkølet, til drinks eller til marinering af kød.
 
Ingredienser: Vand, honning, gær og mjødurt.
mjødurt

PERSONALET

portraet-test-1
FAR

Dennis Momme, står blandt andet for den kreative proces og udvikler ofte nye smage til det næste produkt. Han er med i køkkenet og brygger altid på noget nyt. Når han holder pause fra køkkenet, bruger han gerne tiden på at godkende Jespers grafiske arbejde, som en far er bedst til.

portraet-test2
Søn

Jesper Momme, står for alt det grafiske. Han er hjemmesideansvarlig, laver labels til flaskerne, og sørger for at det hele står skarpt. Ellers bruger han tiden på at stå i køkkenet og brygge din næste lækre smagsoplevelse sammen med sin far Dennis Momme.

MommesBryghus